Skovshoved Havbads nyhedsbrev 4/26
Kære medlem
Hermed et lille nyhedsbrev inden den kommende generalforsamling torsdag den 26. november 2026, klokken 19:30 til 21:00.
Husk at tilmelde dig senest torsdag den 19. november 2026 her: Generalforsamling.
Havbadet byder velkommen med lidt Canapéer og et glas vin, øl eller vand i hotellets lounge / pejsestue fra klokken 18:30. Så kom og hyg dig med bestyrelsen og de øvrige medlemmer inden selve generalforsamlingen
Den endelige dagsorden for generalforsamlingen
1. Valg af dirigent og valg af referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Aflæggelse og godkendelse af beretning og regnskab
4. Behandling af budget, herunder fastsættelse af kontingent for 2027
5. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Eventuelt – Herunder kort information fra bestyrelsen om gæsteordningen i december/januar og udvidelse af antallet af saunaguser fra januar.
Gæsteordning i December/Januar
Da vores serviceleverandør på udlevering af gæstearmbånd (Olivers Garage) holder lukket i december og januar, vil vi prøve en manuel løsning af, som vi vil orientere om på generalforsamlingen. Den vil også blive beskrevet inde på hjemmesiden. Bemærk at du kun kan benytte denne løsning, hvis du har mulighed for at printe og medbringe din kvittering for bookningen.
De bedste havbadehilsner
Bestyrelsen