CO2 / klimakompensering
Skovshoved Havbad bruger kr. 30.000 årligt på grønne tiltag til fremme for klimaet på et globalt plan.
Udover at kompensere for CO2 (el-forbrug) og forbrug af træ til saunaen ønsker Skovshoved Havbad at have en aktiv grøn profil.
Bestyrelsen tager beslutning om hvilke projekter, der skal støttes, men alle medlemmer opfordres til at komme med forslag. Bestyrelsen ønsker som udgangspunkt at støtte projekter i udviklingslande, som enten er fokuseret omkring beplantning af nye træer eller bevarelse af eksisterende skov.
De valgte projekter offentliggøres her på Havbadets hjemmeside.
2021: GATE TO NATURE
Havbadet har med dette års klimakompensation doneret 120.000 træer til området i og omkring Masi Mara, Kenya via Gate to Nature. Læs mere om Gate to Nature på deres hjemmeside.
2020: TROFACO
Havbadet valgte at støtte TROFACO’s arbejde med plantning af træer i Uganda. Donationen har i alt givet 384 nye træer. Følg Havbadets træer på TROFACO’s hjemmeside.